Interessentskabsejede vindmøller har siden oprettelsen af de første møllelaug i Danmark været langt den foretrukne måde at etablere et møllelaug på.
Fordelene ved interessentskabsejede vindmøller er, at det er en enkel og billig måde at etablere et vindmøllelaug på. Det giver samtidig mulighed for at benytte den simple skatteordning, som går under betegnelsen ”skematisk opgørelse”.
Ulempen er, at der er fuld og solidarisk hæftelse mellem interessenterne i forhold til I/S'ets forpligtel-ser.
Hæftelsen kan til dels elimineres ved at etablere et gældfrit møllelaug.
Stiftelsen af et interessentskab (I/S) sker ved en skriftlig aftale mellem deltagerne – en interessent-skabskontrakt, der indeholder de vedtægter, som er gældende i selskabet.
Vedtægterne skal indeholde oplysninger om interessenternes indbyrdes forhold og deres rettigheder og forpligtelser overfor I/S’et.
Der skal tages stilling til, hvilket kapitalindskud, der er nødvendigt, og hvordan fordelingen skal være på de enkelte interessenter.
Det er ikke indskuddets størrelse, der bestemmer, hvilken hæftelse den enkelte interessent har ved at deltage i I/S’et.
Overfor I/S’ets kreditorer hæfter de enkelte interessenter solidarisk og personligt, altså hæfter hver af dem for hele I/S’ets gæld med hele deres formue, men internt med regresret hos de andre interessen-ter.
Gældsforpligtelsen udregnes ved at trække I/S’ets aktiver fra gælden, og interessenterne hæfter hver for sig for hele underskuddet.
Den, der betaler, kan så inddrive pengene hos de andre, der skal betale deres del af udlægget.
Principielt kommer alle til at hæfte i forhold til deres andel i I/S’et. Problemet er naturligvis uaktuelt, når I/S’et er gældfrit.
Overskud og eventuel formue fordeles ligeligt mellem interessenterne (i forhold til disses ejerforhold i I/S’et), med mindre andet er nævnt i vedtægterne.
Der er derfor vigtigt at få den førnævnte fordelingsnøgle nævnt i vedtægterne. Dette forhold kan dog være reguleret i I/S-vedtægterne, så der er forskel i de enkelte interessenters rettigheder til formue og overskud.
Enhver ændring af I/S’ets medlemskreds er principielt en nedlæggelse af et I/S og oprettelse af et andet. Dette klares normalt ved, at en interessent udtræder og en anden indtræder ved at tiltræde I/S-vedtægterne.
Indtræden af nye interessenter i I/S’et kan ikke ske uden, at alle interessenterne samtykker. En interessent kan derfor heller ikke overdrage sine andele til tredjemand uden de øvriges tilladelse.
Om den udtrædende har krav på udbetaling af sin andel af selskabets formue må afgøres ud fra I/S-vedtægternes bestemmelser.
Stiller den udtrædende ikke krav herom, må det formodes, at den andel, som vedkommende har i formuen, svarer til den del, vedkommende ejer.
Er der gæld i I/S’et på tidspunktet for udtrædelsen, har vedkommende stadigvæk forpligtelse overfor I/S’ets kreditorer, medmindre vedkommende indgår en skriftlig aftale med den indtrædende om, at denne overtager forpligtelserne.
Efter indtrædelsestidspunktet hæfter den indtrædende for de derefter opståede forpligtelser sammen med de andre interessenter.
Interessenternes private kreditorer kan kun holde sig til interessentens andel af formuen, og kan altså kun foretage udlæg i denne. Dog kan kreditorer ikke kræve nogen udbetaling, før I/S’et er opløst.
Interessentskabets mange fælder
I et I/S hæfter interessenterne personligt og solidarisk, hvilket er de fleste bekendt.
I/S'ets fælleskreditorer har fortrinsret til at søge deres krav dækket af I/S'ets formue.
Alle hæfter for alt
På grund af den solidariske hæftelse kan en kreditor vælge at inkassere sit tilgodehavende hos den interessent, der bedst kan betale dette.
Herefter er det op til den interessent, der har betalt denne kreditor, at inddrive de øvrige interessenters andel af gælden hos disse.
Har kreditor først fået betalt sit krav af én af interessenterne, er det uden betydning for kreditor, om interessenten efterfølgende kan få dækket sit krav hos de øvrige interessenter i selskabet.
En interessents hæftelse indtræder på det tidspunkt, hvor interessenten indtræder i I/S'et.
Ved stiftelse af et I/S hæfter alle interessenter for alle krav fra I/S'ets stiftelse.
Indtræder en interessent i et eksisterende I/S, hæfter den nye interessent dog kun for krav mod I/S'et, der er opstået efter den nye interessents indtræden, med mindre andet er aftalt.
Den nye interessent
Ofte vil den nye interessent enten foretage et kapitalindskud ved sin indtræden eller overtage en anden (evt. udtrædende) interessents andel.
I/S'ets kreditorer kan imidlertid søge deres krav dækket i I/S'ets formue, og vil derfor – selv om den nye interessent ikke hæfter overfor kreditor – i praksis kunne søge sig fyldestgjort også i den nye interessents andel af formuen.
Men kreditor kan ikke rette krav herudover mod den nye interessent.
I det indbyrdes forhold mellem interessenterne hæfter den nye interessent imidlertid ikke og kan derfor i denne situation rette krav mod de øvrige interessenter.
Hæfter efter udtræden
For nogle vil det sikkert være overraskende, at hæftelsen ikke bortfalder ved udtræden af I/S'et.
Udtræder interessent Hansen af et I/S, hæfter han fortsat for de forpligtelser, der er opstået, mens han har været interessent, men ikke for fremtidige forpligtelser, som er opstået efter Hansens udtræden.
Dette kan føre til ubehagelige overraskelser flere år efter interessentens udtræden.
Særlig varsomhed bør udvises i den situation, hvor interessenten afgår ved døden, inden sådanne krav måtte være forældede.
F.eks. vælger en efterlevende ægtefælle ofte at overtage boet efter afdøde til at hensidde i uskiftet bo.
I denne situation er udgangspunktet imidlertid, at hæftelsen så at sige følger med.
Enken eller enkemanden kan derfor risikere at blive mødt med krav hidrørende fra deltagelsen i I/S'et, selv om interessenten er afgået ved døden.
Proklama
Dødsboskifteloven giver mulighed for, at den efterlevende ægtefælle udsteder et proklama i forbindelse med etableringen af det uskiftede bo.
Loven kræver ikke, at der udstedes proklama, men især i en situation, hvor afdøde har deltaget i et selskab med personlig hæftelse, vil dette være en fordel.
Når der udstedes proklama, har kreditorerne herefter en vis periode (otte uger) til at anmelde krav mod boet.
Anmeldes der ikke krav, vil retten til senere at fremsætte krav mod det uskiftede bo for de fleste kravs vedkommende være bortfaldet.
Med denne relativt enkle sikkerhedsforanstaltning kan senere ubehagelige overraskelser i vidt omfang undgås, og den efterlevende bør i alle situationer vælge at udstede proklama.