Harboøre Møllelaug I/S
Tlf. 97834512
Links

 

Energinet.dk

www.energinet.dk

Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed, som arbejder for det danske samfund.

Energinet.dk ejer og driver de danske el- og gastransmissionsnet.

Virksomhedens kerneydelse er forsyningssikkerhed, hvilket indebærer et ansvar for, at det overordnede el- og gassystem er velfungerende, således at borgere og virksomheder har sikkerhed for, at de har el og gas nu og i fremtiden.

Desuden har Energinet.dk ansvar for at skabe rammerne for velfungerende markeder for el og gas, hvilket skal sikre fair priser for samfundet.

Energinet.dk bidrager også til, at den grønne omstilling af energisystemet bliver så effektiv og gavnlig for samfundet som mulig.

 

Danmarks Vindmølleforening  /  Wind Denmark

www.winddenmark.dk

Danmarks Vindmølleforening var tidligere foreningen for vindkraftinteresserede i Danmark.

Medlemmerne i foreningen var vindmølleejere - ejere af en eller flere vindmøller og ejere af andele i møllelaug - og alle andre, der havde interesser i vindkraft.

Foreningen blev dannet i 1978 for at løse de første mølleejeres fælles problemer m.m. i forhold til myndigheder, elselskaber og vindmølleproducenter.

Foreningen stod for udgivelsen af en lang række informative faktablade vedr. vindenergi. 

Foreningen stod også for udgivelsen af månedsbladet Naturlig Energi. Magasinet var medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening.

Wind Denmark blev etableret den 30. marts 2019 ved en sammenlægning af organisationerne Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening, som begge på daværende tidspunkt havde eksisteret i ca. 40 år.

Wind Denmark er et sektorfællesskab for vind, der samler virksomheder, vindmølleejere og vindinteresserede privatpersoner. I alt repræsenterer Wind Denmark 2.700 medlemmer.

Wind Denmark arbejder med politisk interessevaretagelse og rådgivning af medlemmer, herunder særligt med at sikre rammer for vidensdeling og netværk på tværs af den danske vindsektor.

Samtidig er Wind Denmark talerør for den danske vindsektor og sektorens ca. 33.000 ansatte og 30.000 vindmølleejere.

Wind Denmark's kendskab til vindsektoren i Danmark er uden sidestykke i Danmark, og der arbejdes på at fremme vilkårene for organisationens medlemmer med en stærk national forankring og et globalt syn.

Wind Denmark's Ejerforum er særligt fokuseret på at orientere og rådgive vindmølleejere om ejerskab af vindmøller.

 

Vindenergi Danmark

www.vindenergi.dk

Vindenergi Danmark er et uafhængigt elhandelsselskab, som varetager vindmølleejernes økonomiske interesser i elmarkedet.

Vindenergi Danmark sælger strøm fra vindmøller på markedsvilkår og er i dag den største kommercielle aktør på markedet.

Vindenergi Danmark er et andelsselskab, hvor der arbejdes for, at selskabets andelshavere får den bedst mulige afregning for den energi, som de producerer på deres vindmøller.

Selskabet udsender hver måned et nyhedsbrev, hvori selskabet informerer om den forløbne måneds priser i Øst- og Vestdanmark, vindprocenten samt aktuelle nyheder af interesse for ejere af vindmøller. Nyhedsbrevene kan findes på selskabets hjemmeside.

 

Energistyrelsen

www.ens.dk

Energistyrelsen, som blev oprettet i 1976, beskæftiger sig på statens vegne med produktion, forsyning og forbrug af energi.