Harboøre Møllelaug I/S
Tlf. 97834512
Meddelelser fra Harboøre Møllelaug I/S

 

09.04.2024

Møllelaugets ekstra udbetaling for året 2023 er nu blevet foretaget.

Udbetalingens størrelse = 30 kr./anpart.

 

21.03.2024

Et kort referat vedr. den netop afholdte generalforsamling (GF-2024) er blevet uploaded til hjemmesiden, og kan findes under menupunktet "Generalforsamling".

 

29.02.2024

Laugets Nøgletal for 2023 er dags dato blevet indrykket på hjemmesiden.

 

18.02.2024

Onsdag den 20. marts 2024 vil der på Harboøre Hotel blive afholdt ordinær generalforsamling.

Indkaldelsen hertil kan ses ved at klikke her.

 

26.10.2023

Bestyrelsen i møllelauget har besluttet at ændre i aconto-udbetalingen fra næste udbetaling (for september 2023).

Begrundelsen herfor kan læses i et notat, som dags dato er blevet mailet til laugets medlemmer.

Notatet kan også læses ved at klikke her.

 

31.03.2023

De for møllelauget gældende vedtægter er nu blevet opdateret.

Korte referater vedr. de nu afholdte generalforsamlinger - en ekstraordinær og en ordinær - er også blevet uploaded til hjemmesiden. Kan findes under menupunktet "Generalforsamling".

 

16.03.2023

Møllelaugets ekstra udbetaling (nr. 2) for året 2022 er nu blevet foretaget.

 

27.02.2023

Torsdag den 30. marts 2023 vil der på Harboøre Hotel blive afholdt såvel en ekstraordinær som en ordinær generalforsamling.

Den fælles indkaldelse hertil kan ses ved at klikke her.

 

27.02.2023

Laugets nøgletal for 2022 er dags dato blevet indrykket på hjemmesiden.

 

26.06.2022

De afregningspriser, som møllelauget har forhandlet sig frem til i den første halvdel af 2022, har resulteret i en markant forbedret økonomi for selskabet.

Bestyrelsen har derfor besluttet at foretage en efterbetaling til laugets interessenter  på 100 kr. pr. anpart.

Denne efterbetaling vil blive effektueret 30.06.2022 - altså på samme dato, hvor den ordinære aconto-udbetaling også foretages.

 

15.03.2022

Møllelaugets ekstra udbetaling for året 2021 er nu blevet foretaget.

 

14.03.2022

Harboøre Møllelaug I/S har pr. 01.03.2022 solgt sin aktiepost i Rønland Havvindmøllepark A/S til Vindenergi ApS.

 

21.02.2022

Årets ordinære generalforsamling vil blive afholdt på Harboøre Hotel den 30. marts 2022.

Indkaldelsen kan ses ved at klikke her.

 

21.02.2022

Laugets nøgletal for 2021 er dags dato blevet uploaded til hjemmesiden.

 

11.06.2021  -  STADIGVÆK  VIGTIGT

Da næsten al postgang mellem lauget og dets interessenter i dag foregår via det elektroniske mailsystem, så er det overordentligt vigtigt, at de nødvendige data er til stede i en opdateret form.

Dette gælder selvfølgelig laugets mailliste over interessenter, men også, at de enkelte interessenter er bevidste om, at lauget har kendskab til deres gældende mailadresse.

Beklagelsesvist viste det sig i forbindelse med bl.a. indkaldelsen til den netop afholdte generalforsamling, at laugets mailliste ikke var helt ajour - uvist af hvilken grund.

Lige meget hvor godt det forsøges at gøre kontakten til interessenterne så sikker og effektiv som mulig, så vil der kunne opstå situationer, hvor dette ikke fungerer 100% - uanset hvilken løsning, som vælges.

"Ingen kæde er stærkere end det svageste led".

Lauget vil selvfølgelig bestræbe sig på at have en mailliste, som løbende er så komplet og opdateret som mulig; men det påhviler omvendt også interessenterne at sørge for, at lauget til enhver tid har kendskab til deres gældende mailadresse.

De af laugets interessenter, som endnu ikke har oplyst deres mailadresse til møllelauget, opfordres derfor til at få dette gjort snarest.

Send blot en mail til adressen  mkvrist@gmail.com , som er formandens mailboks.

I mailens tekstfelt anføres navn, ens mailadresse og evt. ens fysiske adresse.

Skifter man mailadresse, så husk også at meddele dette til lauget. Kun derved kan en sikker kontakt mellem lauget og dets interessenter opretholdes. Af og til skal der jo vigtig information frem til interessenterne.

I øvrigt så opfordres laugets medlemmer til at konsultere laugets hjemmeside en gang imellem, f.eks. mindst én gang om måneden. Så burde man ikke gå glip af vigtige meddelelser.

 

10.05.2021

En lidt forsinket ordinær generalforsamling vil blive afholdt onsdag den 9. juni 2021.

Mødet afholdes på Harboøre Hotel med start kl. 19.30; men allerede fra kl. 19.00 vil det være muligt at aflevere fuldmagter og få udleveret stemmesedler.

Se den aktuelle indkaldelse ved at klikke her.

 

15.03.2021

Møllelaugets ekstra udbetaling for året 2020 er nu blevet foretaget.

 

26.02.2021  -  VIGTIGT

Den ordinære generalforsamling i Harboøre Møllelaug I/S kan pga. det for tiden gældende forsamlingsforbud ikke afholdes på vanlig vis i marts måned.

Når det - forhåbentlig senere på året - bliver muligt at afholde en generalforsamling, vil en dato blive fastsat, og ca. 4 uger før selve afholdelsen vil lauget komme med en udmelding bl.a. i form af en mail til laugets interessenter.

 

26.02.2021

Laugets nøgletal for 2020 er blevet uploaded dags dato. Se f.eks. tallene her.

 

22.03.2020  -  VIGTIGT

På grund af den eksisterende Corona-situation har bestyrelsen i møllelauget besluttet at aflyse generalforsamlingen, som skulle have været afholdt torsdag den 26. marts 2020.

I henhold til dette vil bestyrelsen fortsætte med uændret sammensætning frem til den næste ordinære generalforsamling.

Laugets nøgletal er tidligere blevet uploaded til hjemmesiden.

Med hensyn til laugets regnskab for 2019, som er blevet revideret og underskrevet, men endnu ikke godkendt på en generalforsamling, så kan man, hvis det er ønskværdigt, få tilsendt dette regnskab pr. email. Dette kan ske ved henvendelse enten til laugets formand eller kasserer.

Hvordan året 2019 ellers er gået vil fremgå af den beretning, som laugets formand har udarbejdet. Beretningen vil kunne ses ved at klikke her.

 

16.03.2020

Møllelaugets ekstra udbetaling for året 2019 er blevet foretaget dags dato.

 

16.02.2020

Laugets nøgletal for 2019 er dags dato blevet uploaded til hjemmesiden.

Bemærk venligst, at årstallet for elsalget er blevet rettet i forhold til de nøgletal, som er blevet udsendt sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

 

15.02.2020

Årets ordinære generalforsamling afholdes den 26. marts 2020.

Indkaldelsen kan ses ved at klikke her

 

21.01.2019  -  STADIGVÆK  VIGTIGT

Har man som interessent i lauget f.eks. ændret adresse eller fået et andet kontonummer, som skal benyttes ved fremtidige udbetalinger fra lauget, så opfordres man til at meddele dette til lauget så hurtigt som muligt.

​Udbetalinger til en konto, som ikke er brugbar mere, resulterer normalt i, at udbetalingen tilbageføres til laugets konto.

Denne tilbageførsel resulterer af og til i et gebyr, som primært pålægges møllelauget; men som efterfølgende vil blive trukket fra udbetalingen til den interessent, som ikke rettidigt har fået ændret sit kontonummer.

Send derfor en mail med oplysninger om de ændrede data til følgende adresse:  osjensen@altiboxmail.dk

_ _ _ _ _ _ _

For at lette postgangen i lauget vil det være en fordel at kunne benytte det elektroniske mailsystem.

Laugets interessenter opfordres derfor til at oplyse deres mailadresser til møllelauget.

Send blot en mail til adressen  mkvrist@gmail.com  (formandens mailboks).

​I mailens tekstfelt anføres navn, ens fysiske adresse og ens mailadresse.

​Ændrer man mailadresse, så husk også at meddele dette til lauget.