Harboøre Møllelaug I/S
Tlf. 97834512
Dokumenter

 

Overdragelse af anparter, herunder køb/salg af disse

I paragraf 3 i laugets vedtægter er det anført, at enhver myndig person kan optages som interessent i selskabet.

Endvidere kan der i selskabet optages juridiske personer f.eks. i form af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, foreninger og lignende; men dette kan kun ske på betingelse af, at hovedaktionæren/hovedanpartshaveren eller ejeren/ejerne af den juridiske person påtager sig som selvskyldnerkautionist at stå inde for de forpligtelser, som kræves af enhver interessent i selskabet.

Al handel og/eller overdragelse af anparter i selskabet er underlagt de bestemmelser, som er anført i paragraf 4 i laugets vedtægter.

I forbindelse med enhver handel og/eller overdragelse af anparter i selskabet skal der udfærdiges en overdragelseskontrakt, som skal overleveres til laugets formand, som herefter foretager det fornødne i forbindelse med handlen/overdragelsen, herunder bl.a. udfærdigelsen af nye interessentbeviser.

En kopi af denne overdragelseskontrakt kan downloades ved at klikke på følgende link:  overdragelseskontrakt .
Dokumentet kan udprintes på sædvanlig vis.

På tilsvarende måde kan en kopi af en selvskyldnererklæring downloades ved at klikke på følgende link:  selvskyldnererklæring .
Dette dokument kan også udprintes på sædvanlig vis og skal - efter behørig udfyldning - overleveres til laugets formand, som herefter sørger for den nødvendige registrering m.v..


Ændring af personlige eller firmamæssige oplysninger

For at kunne holde laugets fortegnelse over anpartshaverne ajour er det nødvendigt, at alle ændringer vedr. laugets  interessenter bliver oplyst til selskabet.
Dette gælder såvel adresseændringer som ændringer m.h.t. interessenternes bankdata.

Ændringer af såvel personlige som firmamæssige oplysninger skal indberettes til laugets kasserer.

Et skema, som kan benyttes, når evt. ændringer skal meddeles, kan downloades og udskrives ved at klikke på følgende link: ændring af oplysninger .